Højbjerg Maskinfabrik fyrer 50

På grund af svigtende salg har Højbjerg Maskinfabrik A/S fyret godt 50 medarbejdere.

Ordet "krise" har fyldt meget i medierne den seneste tid. Og netop krisen er årsagen til, at en af Århus' kendte virksomheder, Højbjerg Maskinfabrik A/S, nu siger farvel til 50 ansatte.

- Det er den globale afmatning i verdensøkonomien, som rammer os. For første gang ser vi nedgang på alle vores markeder, siger administrerende direktør Ove Trankjær til JP Århus.

Højbjerg Maskinfabrik laver primært dele til lastbiler, og netop transportbranchen er en af de brancher, der bliver først ramt af krisen.