Hjemmeværnet på havnebesøg

Demonstrerede deres færdighed

Der var også masser at prøve for de mindste. Børn kunne blandt andet få sminket sårskader.

Soldaterforhindringsbane for børn, iscenesatte trafikuheld og smagprøver på feltrationer. Lokale enheder fra fire forskellige dele af hjemmeværnet demonstrerede i dag deres færdigheder på Randers Havn.

Det var marine-, politi-, hær- og flyverhjemmeværnet, der dagen igennem gav prøver på deres kunnen.

- Vi vil gerne vise borgerne i Randers, at vi er her og vi støtter og hjælper i det nærsamfund, som vi bor i. Publikum får en visualisering af de opgaver, som v helt reelt hjælper med, siger Susanne Guldhammer, som er informationsofficer i Flyvehjemmeværnet.

- Vi håber selvfølgelig, at vi får øget interesse og øget fokus omkring vores arbejde, så folk, som har nogle civile kompetencer, de kunne tænke sig at bruge i hjemmeværnet.