Hjemmerøveri mod kvinde

Politiet er på sporet af de to gerningsmænd

Genrefoto

En 51-årig kvinde fra Aarhus blev udsat for hjemmerøveri, da hun kort før midnat fredag aften åbnede døren til sin lejlighed i Ivar Huitfeldtsgade.

De to unge mænd, som ringede på, slog kvinden i ansigtet og banede sig på den måde vej til hendes lejlighed, hvor de forsynede sig med en bærbar computer og forsvandt.

Kvinden har givet et signalement af de to mænd, der begge havde anden etnisk oprindelse end dansk.
 
Vagthavende ved Østjyllands Politi siger til TV 2 | ØSTJYLLAND, at politiet har en formodning om, hvem gerningsmændene er.