Hjemmerøveri i Salten

Dansk mand i mørk Citroën Berlingo eller Picasso efterlyses efter hjemmerøveri i Salten nær Them

Der er mandag formiddag sket et hjemmerøveri på en adresse på Jasminvej i Salten ved Them, oplyser Midtjyllands Avis på sin hjemmeside.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en dansk person iført mørkeblåt og sort tøj og med elefanthue. Han er 25-30 år og 180-185 centimeter høj.

Manden kørte væk fra stedet i en mørk Citroën Berlingo eller Picasso.

Midt og Vestjyllands Politi er interesseret i hjælp til at lokalisere manden. Politiet kan kontaktes på politiets landsdækkende servicenummer 114.