Henningsen solgt til AB
Silkeborg IF Invest A/S har solgt kantspilleren Casper Henningsen til AB. Henningsen nåede i sine to år i Silkeborg IF 44 førsteholdskampe.
Casper Henningsen blev i efteråret 2006 kåret som årets profil i 2. division øst, mens han spillede for Slagelse. I slutningen af året var han på prøvetræning i Silkeborg IF, og det gjorde han tilstrækkeligt godt til, at han fik en kontrakt gældende fra starten af 2007.
Efter sin debut i 2-0 sejren i Vejle i marts 2007 blev det til yderligere 43 førsteholdskampe for Silkeborg IF, hvilket kastede fire scoringer af sig for den hurtige kantspiller, der dog aldrig rigtig fik spillet sig til en decideret stamplads.
Derfor har Casper Henningsen ønsket at søge nye udfordringer - og da Silkeborg IF Invest A/S samtidig har modtaget et acceptabelt købstilbud fra Akademisk Boldklub, er Casper Henningsen pr. 1. januar 2009 altså ikke længere at finde i den røde trøje.