Har du lyst til at være nøgen?

Kunstnere efterlyser frivillige til festuge-projekt

Har du lyst til at smide tøjet og lade dig fotografere nøgen midt i Aarhus? I så fald har du nu chancen.

To østrigske kunstnere efterlyser i øjeblikket østjyder, der har lyst til at smide kludene forud for den kommende Aarhus Festuge. Fotograferingen finder sted i Rådhusparken i Aarhus fra på torsdag og de efterfølgende dage.

Billederne skal ifølge Aarhus Festuge anvendes til kunstprojektet Roaring Matters, der bliver vist frem for publikum under den kommende festuge. Kunstværkets tema er løvers sociale mønstre.

Det er de østrigske kunstnere Lisa Hinterreithner og Rotraud Kern, der står bag projektet.

- Dette vil foregå både påklædt, delvist afklædt og helt afklædt. Området, hvor I poserer, vil være afspærret med bånd, men der vil ikke kunne afskærmes helt fra offentligheden, oplyser Aarhus Festuge i en pressemeddelelse.

Du kan læse mere om nøgen-forograferingen nedenfor: