Handicappede føler sig glemt ved oprydning i byggeregler

Foto: Jens Nørgaard Larsen - Scanpix

Styrelse og minister vil slække på en række byggekrav. Et af dem får handicappede til at frygte isolation

Regeringen vil rydde op i bygningsreglementet for at komme upraktisk bureaukrati til livs. Derfor har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sendt en række ændringer i høringer.

Et af ændringsforslagene får dog handicaporganisationer til at fare i flint. Det vil isolere handicappede fra besøg hos venner og familie, hævder organisationerne.

Ole Birk Olesen (LA) vil give den enkelte borger mere frihed. Handicaporganisationer kalder forlaget en 'dørstopper'.

Forslaget fjerner et krav om niveaufri adgang til nybyggede enfamiliehuse og deres toiletter.

- Med ændringen får den enkelte boligejer frihed til selv at vurdere, hvordan adgangen til boligen skal udformes, herunder om der skal være niveaufri adgang, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Argumentet lyder blandt andet, at kravet ikke giver mening, da der ikke er noget krav om niveaufri adgang på grunden til og fra huset.

Læs også Efter østjysk bygge-ballade: Nu vil minister lempe regler

Det argument forstår formanden for Det Centrale Handicapråd, Annette Laigaard, ikke. Rådet er et rådgivende organ for regeringen og Folketinget.

- Det er jo nærmest at gå baglæns, siger Annette Laigaard. 

Det er jo nærmest at gå baglæns

Annette Laigaard, formand, Det centrale Handicapråd

- Hvis man laver regler, der betyder, at nu behøver man ikke længere niveaufri adgang ved hoveddøren og toilettet i enfamiliehuse, så vil der være mange med fysiske handicap, der ikke kan besøge venner og familie.

Også Danske Handicaporganisationer er uforstående over for forslaget. Her kalder man forslaget "alvorligt" og en "dørstopper" for handicappedes sociale liv.

Regning tørret af på kommuner

Hvis regeringens forslag kommer igennem, kan handicappede og andre søge deres kommune om økonomisk hjælp til at bygge om.

Det får Annette Laigaard til at frygte, at forslaget i virkeligheden bunder i et forsøg på at tørre regningen af på kommunerne.

- Man må spørge sig selv, om der er tale om overflytning af udgifter og bureaukrati til kommunerne for at sikre, at handicappede kan være, hvor alle andre er, siger hun.

00:53

Video: Her kommer øko-køerne (endelig) på græs!

Læs mere