Handicappede betaler prisen

Fagforening mener, handicappede betaler for manglende overblik og styring

I aften samles partierne i Favrskov Byråd til spareforhandling. Der er uventede merudgifter til snerydning, til svamp og vandskade på to skoler og stigende udgifter på især det specialiserede socialområde.

Ifølge Århus Stiftstidende kan det tvinge byrådet ud i en ekstraordinær sparerunde:

- På trods af, at politikerne i Favrskov Kommune lige har gennemført en massiv sparerunde på det specialiserede socialområde for 2011, har de allerede nu bebudet, at der skal spares yderligere 6 mio. kroner på voksenhandicap området, siger Verne Petersen, der er kredsformand for Socialpædagogerne Østjylland, til stiften.dk

- Der er både uansvarligt og uanstændigt, at voksne handicappede endnu engang skal betale for politikernes manglende overblik og styring af økonomien, siger kredsformanden.