- Han profilerer sig selv

Digteren og politikeren Yahya Hassan viste sig i sidste uge fra endnu en side

08:25

1 af 2

Yahya Hassan kom for alvor på alle danskeres læber, da han udgav en digtsamling om sin barndom. For to uger siden annoncerede han så sit folketingskandidatur, men der stopper rækken af beskæftigelser ikke.

I sidste uge medvirkede Yahya Hassan i et tv-indslag i TV 2 | ØSTJYLLAND, hvor han kreerede kunstværker sammen med Aarhus-kunsteren Hans Krull.

Se også: Yahya springer ud som maler

Det skete i forbindelse med en fernisering og happening for hans nye parti, Nationalpartiet, på Godsbanen i Aarhus.

I programmet 'Hits & Holdninger' på TV 2 | ØSTJYLLAND i aften bliver den unge digter, politiker og nu også kunstners mange titler diskuteret.

Centerleder ved DUKH i Brabrand, René Skau Björnsson, er langt fra fan af Yahya Hassans stil. Han mener, at han er alt for konfrontorisk og sviner alt og alle til.

Vært Anna Louise Tranæs Didriksen: Hvad rager det os andre, undskyld mig, at Yahya Hassan er begyndt som kunstmaler, når han nu skal være politiker?

- Det er jo en måde for ham at profilere sig på, tænker jeg. Jeg synes, man hører meget lidt politik fra hans mund. Han gør en stor dyd ud af at sige, at han kun bliver spurgt om alt muligt andet, men han er jo også med til at italesætte og iscenesætte sig som kunstner, siger René Skau Björnsson, som savner visioner fra den unge "alt-mulig-mand".

Du kan se et videoklip med debatten om Yahya Hassan øverst i artiklen.

Hele ugens program af Hits & Holdninger bliver sendt i aften klokken 19.55 på TV 2 | ØSTJYLLANDs egen kanal.