Halvmaraton finder ny dato

Undgår sammenfald med NorthSide

Aarhus City Halvmarathon har fundet en ny dato for det populære løb, så det ikke falder sammen med NorthSide Festival.

De to store aarhusianske begivenheder var nemlig sat til at være den samme weekend i 2015, men det er der nu lavet om på, så man ikke behøver at vælge mellem koncerter og halvmaraton.

Aarhus City Halvmarathon løbes den 21. juni, mens NorthSide Festival er i dagene 12.-14. juni.

- NorthSide og Aarhus City Halvmarathon er efterhånden blevet to så store events, at de fortjener deres egne datoer. Det er en vigtig beslutning, der er taget for Aarhus som eventby, og vi har igennem hele processen være glade for den positive dialog, vi har haft med både Aarhus Kommune og NorthSide, siger eventchef Thomas Glud, Aarhus Motion, i en pressemeddelelse.

Aarhus City Halvmarathon havde i år omkring 12.000 deltagere, mens cirka 50.000 tilskuere fulgte med langs ruten.

Også i NorthSide-lejren glæder man sig over at undgå et

- Vi har haft en rigtig god dialog med Aarhus Motion og er særdeles glade for, at de har haft mulighed for at ændre på datoen for deres arrangement. Vi ved, der er et stort sammenfald i gæsterne til de to arrangementer, og det er helt perfekt, at man nu kan deltage i løbet uden at skulle gå glip af en masse koncerter på NorthSide, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

Omkring 35.000 deltog i dette års festival.