Hærværk: Tyv skar gasrør over

Ukendt person brød ind på lager for at stjæle kabler

Foto: Colourbox

En indbrudstyv nøjedes ikke bare med at stjæle diverse kabler, da han eller hun i går brød ind på et lager i Brabrand.

Tyven skar også et kobberrør over til et køleanlæg, hvilket betød, at kølegassen slap ud i rummet.

Efter indbruddet var blevet opdaget omkring 12.30 fredag middag, blev Aarhus Brandvæsen tilkaldt for at besigtige skaderne.

Indsatslederen kunne umiddelbart konstatere, at gassen ikke var giftig, men bad ejeren om ikke at forlade lageret.

Gassen åd al ilten i rummet, og der skulle derfor luftes godt og grundigt ud, inden det igen kunne benyttes, oplyser Østjyllands Politi.

Det var en eller flere tyve, der forårsagede gaslækagen og som derudover kom af sted med en stor mængde kabler af forskellig art. Tyvene eller tyvene havde fået adgang til lageret ved at bryde en dør op.

Indbruddet fandt sted på Silkeborgvej i Brabrand.