Hærværk mod borgermøde

Et borgermøde i Kulturhuset i Hasle blev skæmmet, da ukendte gerningsmænd smadrede en rude.

På borgermødet onsdag eftermiddag og aften forsøgte områdets boligforeninger og Århus Kommune at finde frem til en løsning på den seneste tids problemer i Herredsvang, hvor en gruppe unge blandt andet har smadret flere ruder og chikaneret personalet i Kulturhuset.

Men mens mødet var i gang, blev en sten kastet gennem en rude i bygningen. Politiet blev tilkaldt, men da patruljen ankom, var gerningsmanden eller -mændene forsvundet fra området.

Politiet efterforsker nu episoden som en hærværkssag.