Hældte maling ud over biler
Fire unge knuste ruder og hældte maling ud over bilerne på en parkeringsplads ved motorvejen.
18. mar 2005, kl. 08:55
Mere end 30 dage gammel
Fire børn og unge i alderen 13 til 21 år begik i nat groft hærværk mod en række biler på en såkaldt pendlerparke- ringsplads ved motorvej E45.
Da politiet tilfældigt kom forbi parkerings- pladsen ved Århus Nord-afkørslen, fik betjentene øje på de fire unge, som sparkede til flere biler, hældte maling ud over dem og knuste deres ruder.
De fire unge, hvoraf den ældste er kendt for anden kriminalitet, havde også tømt flere af bilerne for værdier.