Hæder til Thorfisk
Grenaa-virksomheden får pris for sit arbejde med at få frisk fisk ud i supermarkederne.
10. maj 2004, kl. 18:54
Mere end 30 dage gammel
Grenaa-virksomheden Thorfisk A/S fik mandag dansk fødevareindustris anerkendelse for sit arbejde med at bringe frisk fisk ind i danske supermarkeder i en forbrugervenlig og let tilgængelig form.
Det var Dansk Fødevare Forum, der gav sin kvalitets- og innovationspris til virksomheden, som tilbyder et bredt sortiment af fiskeprodukter uden skind og ben.
- Thorfisk har gennem sin indsats gjort det muligt for den almindelige dansker at følge Fødevaredirektoratets anbefaling af at spise 200-300 gram fisk om ugen, sagde formanden for Dansk Fødevare Forum, Charles Kastberg Christensen, blandt andet, da han overrakte prisen.
/ritzau/