Gyldendal køber Århus-forlag
Gyldendal køber det århusianske forlag Systime, der dog bliver i byen.
31. mar 2004, kl. 15:34
Mere end 30 dage gammel
Danmarks største forlag, Gyldendal, har købt det århusianske forlag Systime. Det har gennem de seneste 24 år markeret sig som et uddannelsesforlag rettet mod ungdomsuddannelserne. Forlaget fortsætter sin nuværende, selvstændige redaktionelle linje og vil fortsat være ledet af administrerende direktør Poul Henrik Mikkelsen.
Systime forbliver i Århus, hvor det har 20 ansatte. Forlaget udgiver cirka 100 bøger om året. /ritzau/