Grise med Alzheimers
Banebrydende forskningsprojekt med grise der fødes med Alzheimers-gen
21. aug 2011, kl. 10:35
Mere end 30 dage gammel
Det er lykkedes forskere ved Aarhus Universitet at fremavle grise, der fødes med et komplet menneskeligt Alzheimers-gen. Det oplyser Politiken Søndag.
Målet med forskernes forsøg er, at grisen udvikler Alzheimers på samme måde som mennesker, og dermed kan bruges som en model til at forske i Alzheimers.
-Det er et banebrydende projekt, for der er aldrig før lavet transgene grise med disse sygdomme. De skal bruges til hurtigere og sikrere at udvikle nye behandlingsformer, og det er et stort gennembrud for dansk forskning og medicinalindustrien, siger dyrlæge og ph.d. Rikke Westh Thon til Politiken.
Hvert år dør omkring 2.700 danskere af Alzheimers.