Graulund skal stoppes
FCM-træner kender nøglen til sejr mod AGF
7. sep 2011, kl. 11:26
Mere end 30 dage gammel
Cheftræner Glen Riddersholm fra FC Midtjylland har allerede lagt en plan før holdet på mandag aften møder AGF på Aarhus Stadion
- Vi vil i dagene op til kampen træne i vores eget opbyggende spil med ekstra fokus på afslutninger. Vi står overfor en stærk modstander, der kræver, at vi desuden øver os i omstillingsspil - både vores eget og det, vi kan forvente fra AGF, siger Glen Riddersholm.
- AGF søger de direkte løsninger og vil gerne spille bolden op på Peter Graulund eller køre den over kanterne via Stephan Petersen og Søren Berg. Det indgår naturligvis i vores forberedelsesplaner. Vi træner det dels på træningsbanen, dels med teoretisk taktik-snak, siger Glen Riddersholm i en pressemeddelelse.