Gratis busser i Silkeborg
Nyt bybusnet fejret med gratis busser
Silkeborgenserne skal fra i dag, søndag, vænne sig til en helt ny bybus-køreplan.
Køreplanen rummer store forandringer - både hvad angår ruter og afgangstider.
Nogle af de passagerer, TV 2 | ØSTJYLLAND søndag talte med, var en smule utilfredse med den nye køreplan. De kunne dog glæde sig over, at Midttrafik havde valgt at gøre alle søndagens ture gratis for kunderne i Silkeborg.
Desværre var der enkelte passagerer, der slet ikke havde opdaget den uventede gestus fra busselskabet.
- Jeg har egentlig selv klippet. Jeg vidste ikke, at der var gratis busser. Det er ikke noget, jeg kan prale med, fortæller gymnasieeleven Jonas Pedersen til TV 2 | ØSTJYLLAND under sin tur med bussen.
Se kort tv-indslag øverst på siden.