Graceland møder modstand

Forretningsfolkene bag Elvis Presleys arv spænder ben for projekt Graceland Randers

Sådan ser Graceland Randers ud i øjeblikket.

Og sådan kommer det efter planen til at se ud, når det står færdig i april i år.

1 af 2

 april åbner en kopi af Elvis Presleys hjem i Randers. Men her få måneder inden er initiativtageren, Henrik Knudsen, kommet i vanskeligheder med sit navnevalg "Graceland
Randers".

- Det skuffer mig helt vildt. Jeg synes, at det er ærgerligt og dårlig stil. Noget juristeri, som er ulækkert for at sige det ligeud. Det drejer sig alene om penge, siger Henrik Knudsen.

Det er forretningsfolkene bag Elvis Presleys arv, der mener, at de har Graceland som deres registrerede varemærke og derfor har klaget til Patent- og Varemærkestyrelsen.

Det forstår Henrik Knudsen ikke, da han allerede i 2006 fik navnet godkendt hos styrelsen. Han mener, at Graceland er et udbredt navn, der ikke alene kan forbindes med Elvis:

- Graceland bruges lige fra skomærker til restaurantkæder. Vi har med vilje valgt ikke at
benytte navnet Elvis.