Gør bilen vinterklar
Udsigt til sne giver travlhed hos østjyske dækcentre. Se hvad du selv kan gøre for at gøre din bil vinterklar.
Snevejret og vinteren har meldt sin ankomst." target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=22635">
Fredag ved middagstid faldt de første fnug i Silkeborg-området og ifølge meteorologerne fortsætter vintervejret i weekenden.
Der er med andre ord god grund til at gøre din bil vinterklar.
Vinterens ankomst har allerede skabt travlhed på østjyske værksteder, hvor sommerdækkene på hundredvis af biler i løbet af få dage er skiftet ud med vinterdæk.
Men selv om man lader en fagmand klare dækkene, er der stadig meget, men selv kan gøre for at bilen bliver klar til sne, frost og glatte veje.
Nedenfor kan du se FDM's 10 tips til, hvordan du gør din bil vinterklar:
- Støvsug og ryd på i bilen. Fjern gamle aviser og klude fra bilen - de er med til at holde på fugten.
- Vask bilen. En ren bil mindsker risikoen for rustangreb.
- Pensl tætningslisterne med lidt silikone. Så undgår du, at døre og bagagerumsklap fryser fast i frostvejr.
- Tjek vinduesviskerne med ruderens. En lavt hængende vintersol i kombination med en forrude, som vinduesviskerne ikke kan holde rene, kan skabe farlige situationer i trafikken.
- Læg en skovl, et tæppe, en god lygte samt et tov i bagagerummet. Det er vigtige hjælpemidler i vintermånederne, hvis man kommer ud for et uheld.
- Smør dørlåse, hængsler og andre bevægelige dele med olie eller fedt.
- Gin nøglehullerne lidt låseolie.
- Tjek om der er sprinklervæske på bilen, om kølervæsken er frostsikret, batteriets tilstand, olie og skift evt. olie of filteret.
- Sæt vinterdæk på bilen i god tid, for at undgå ubehagelige overraskelser i snevejret.
Kilde: FDM