To gemt i bagagerum

Afhøringer giver nye oplysninger om dødsulykke

Foto: Peter Erfurt

Fire af de seks personer, der var med i bilen, hvor en 19-årig mand nytårsmorgen blev dræbt, er nu blevet afhørt af politiet i Silkeborg.
 
De fire unge mennesker har forklaret at de lå og sov i bilen og yderligere to passagerer lå i bilens bagagerum.

- Der er dog én af passagererne, som har forklaret, at han så lyset fra en modkørende bil lige inden ulykken. Derfor efterlyser vi nu føreren af den modkørende bil i håb om, at vedkommende kan bidrage med oplysninger, siger vicepolitiinspektør Claus Nørgaard fra lokalpolitiet i Silkeborg til mja.dk.
 
Ulykken skete kort efter kl. 6 nytårsmorgen på Linåvej mellem Aarhus og Silkeborg, og netop nu vurderer politiets jurister hvorvidt de to personer der lå i bagagerummet skal sigtes.