Gellerup: Underskriftsindsamling møder kritik

Stor underskriftsindsamling mod helhedsplanen i Gellerup er ikke brugbar, mener århusiansk forsker.

Beboere fra i alt 1.776 lejemål i Gellerupparken i det vestlige Århus har skrevet under på, at de er imod politikernes omdiskuterede helhedsplan for området. Det svarer til 65 procent af områdets beboere.

Men ifølge valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager kan underskrifterne ikke bruges, fordi spørgerne kun har fokuseret på, at en del af boligerne eventuelt skal rives ned og ikke har fortalt, at beboerne bliver genhuset.

Det får Rune Stubager til at kalde indsamlingen for ubrugelig.

- Det er jo lidt skævt, at man kun omtaler, at der vil ske nedrivninger i forbindelse med helhedsplanen. Det nævnes ikke nogen steder, at de, der skal flytte, vil blive genhuset i tilsvarende lejligheder, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den nye kritik af, at grundlaget for underskriftsindsamlingen er ufuldstændig, preller dog af på indsamlerne.

- Vi har ikke ført folk bag lyset. Vi har stået ved dørene og spurgt, om folk er for eller imod nedrivninger, siger en af indsamlerne, Rima Zam Zam, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

<a href="http://www.tv2regionerne.dk/player.aspx?id=561252&r=7" target="_blank">Se tv-indslag: Underskriftsindsamling underkendes af forsker</a>

www.helhedsplangellerup.dk