Gellerup-demonstration for Gaza
Fredag aften går Palæstina-sympatisører i fakkeltog for fred i Gaza. Arrangørerne kræver fredelig demonstration.
Det er umuligt i disse dage at åbne for sit tv eller sin avis uden at se eller læse om konflikten i Gaza. Naturligt nok optager konflikten såvel de mange palæstinensere, der bor i Østjylland og mange østjyder i det hele taget.
Fredag klokken 17 til 18.45 har Gaza-initiativet arrangeret et fakkeltog for fred i Gaza. Og den skal forløbe fredeligt.
I en pressemeddelelse fra arrangørerne lyder det, at man vil gøre det klart for særligt de unge, der opfører sig dårligt ved demonstrationerne, at det er fuldstændigt uacceptabelt, at man ikke overholder gældende spillerregler.
Se billeder fra dagens demonstration i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND. Det er fra klokken 19.30.