Gårdbrand i Egå

Længe på gård blev raseret af en brand i et værksted

En længe på en gård ved Gl. Egå blev lørdag formiddag raseret af brand.

Branden opstod i et værksted på gården på Egå Møllevej. Redderne fra Aarhus Brandvæsen var påpasselige, fordi der var trykflasker på værkstedet, men ilden kom hurtigt under kontrol.

Der skete kun materiel skade ved branden. Ingen personer eller dyr var i fare, oplyser brandvæsenet. Årsagen til branden er ikke afklaret endnu.