Gård brudt i brand

Randers Brandvæsen er udkaldt til brand ved en ældre gård på Skaldhøjvej ved Spentrup

Lørdag eftermiddag er en trelænget gård på Skaldhøjvej ved Spentrup nord for Randers brudt i brand.

Ejeren var i gang med at have bål ved siden af den ene længe, da gnister fra bålet føg ind i laden.

- Der er meget gammelt halm i laden, og det er ældre gård, så ilden fik hurtigt fat, og den ene længe står ikke til redde. Det brænder stadig, men det spreder sig ikke yderligere, oplyser indsatsleder på stedet Christian Nøddelund til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Stuehuset er ikke direkte forbundet til gårdens øvrige længer, og det er derfor lykkedes brandvæsenet at redde det uden skader.

Ingen personer eller dyr er kommet til skade ved branden.