Fyrværkeri gav bilskader
Afslutningen af Randers Ugen knap så munter for en række bilejere
24. aug 2011, kl. 07:02
Mere end 30 dage gammel
Det, der skulle have været en festlig afslutning på Randers Ugen, har udviklet sig til et mareridt for en stribe kronjyske bilejere.
Lørdag aften sluttede festugen traditionen tro med fyrværkeri under regattaen på Randers Fjord.
Desværre har fyrværkeriet ifølge Randers Amtsavis givet små hvid-brune brændemærker i lakken på op mod 20 biler, der holdt parkeret i nærheden.
- Så vidt jeg har forstået, så er det en form for svovlsyre, som bruges i raketterne til at lave farverne. Den brænder ned i lakken og kan ikke vaskes væk, siger en af bilejerne, Michael Bossen, til avisen.