Fremtiden - det er nu
Teknologi-interesserede strømmer til Aarhus
Teknologi-interesserede strømmer i disse dage til Aarhus for at høre nyt om nye opfindelser, som snart bliver en del af vores hverdag.
På Aarhus Festival i Ridehuset kan gæsterne blandt andet se en scanner, der kan gøre billederne på legetøjs-emballagen levende.
Derudover er der en skrivebords-printer, der selv kan skære billeder ud, så de kan samles til modeller i tre dimensioner.
- I Ridehuset kan man opleve det, der måske bliver vores allesammens teknologiske fremtid. Der er robotter og nye måder at betjene computere på. Og så er der alverdens former for sjovt og spændende legetøj, som bliver en del af den teknologiske fremtid, siger bestyrelsesformand i Innovation Lab Preben Mejer til TV 2 | ØSTJYLLAND.