Fragtskib går på grund ved Mols
En 200 meter lang bulkcarrier er gået på grund syd for Sletterhage Fyr på Mols
15. jan 2011, kl. 16:30
Mere end 30 dage gammel
Et større fragtskib gik lørdag eftermiddag på grund syd for Mols. Det bekræfter Søværnets Operative Kommando, SOK, over for Ritzau.
- Det er rigtigt, at der er en bulkcarrier, der er stødt på grund, fortæller søværnets stabsvagt.
Ifølge Ritzaus oplysninger er der tale om det 200 meter lange fragtskib Santa Elena, der er på vej mod havnen i Aarhus. Oplysningerne er endnu ikke bekræftet af SOK.
Grundstødningen skulle være sket knap en sømil syd for Sletterhage Fyr, der ligger på sydspidsen af Mols.