Første krigs-ofre indlagt
Første krigs-ofre fra Libyen er blevet indlagt
17. nov 2011, kl. 07:58
Mere end 30 dage gammel
Fem patienter er indtil videre ankommet til Aarhus Universitetshospital, hvor de sårede krigsofre fremover skal modtage behandling.
I alt skal sygehuset modtage op mod 20 krigs-ofre, og det betyder at flere stillinger skal besættes:
- Jeg kunne godt bruge det nye personale i går, så det er nu og her vi skal finde dem, siger afdelingssygeplejersker Dorte Baarup til DR Østjylland.
Alene i Aarhus betyder situationen, at man nu skal besætte 30-35 fuldtidsstillinger.
Der er brug for både sygeplejersker, fysioterapeuter, lægesekretærer og andet sundhedspersonale. Ansættelserne gælder indtil libyerne igen kan vende hjem, hvilket formentlig er om et halvt år.