Forstanderen der vil være biskop
Jens Maibom Pedersen er bispekandidat
Jens Maibom Pedersen er forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus. Nu vil han gerne være biskop i Aarhus Stift.
Privat er han gift med Inger og far til fire. Han elsker at læse - aviser, fagbøger, skønlitteratur, og så slapper han af, når han går tur med familiens hund, Rollo.
Han er en travl herre. Når han ikke er med til at uddanne socialpædagoger og sundhedsmedarbejdere ud fra et kristens udgangspunkt, så sidder han i en lang række bestyrelser. Og det har han tænkt sig at fortsætte med.
- Hvis jeg skal lykkes som biskop, så skal jeg være Jens. Så ja, mange af tingene vil jeg bare blive ved med, siger Jens Maibom Pedersen.
Men er det et problem, at han aldrig har været sognepræst?
- Altså, det vil nogen måske mene. Jeg synes selv, det er en god pointe i en evangelisk-luthersk kirke, at vi allesammen er præster, siger Jens Maibom Pedersen.
Mød Jens Maibom Pedersen i videoen øverst. Her kan du blandt andet høre, hvad han mener om homoseksuelle vielser og kvindelige præster.