Forsamlingshus genopbygges

Stor bus kørte direkte ind i mur

Forsamlingshuset i Øster Bording nær Silkeborg bliver genopbygget, efter at det blev raseret af en løbsk dobbeltdækkerbus.

Bussen fra Engesvang Turistfart smadrede i går ind i byens forsamlingshus umiddelbart efter et sammenstød med en personbil. Til alt held kom ingen noget til ved ulykken.

På et kasteindkaldt møde har folkene bag forsamlingshuset besluttet sig for at genopbygge det ødelagte hus så hurtigt som overhovedet muligt.

En halv time efter, at uheldet fandt sted, skulle 90 pensionister have været til morgenkaffe i forsamlingshuset.

Heldigvis befandt de sig ikke i bygningen, da bussen kørte galt.