Forlev Spejdercenter slået til Fantastiske Fællesskaber
Vinderen af Fantastiske Fællesskaber blev fundet lørdag. Det blev Tune IF
Vinderen af Danmarks mest Fantastiske Fællesskaber blev fundet lørdag.
Og førstepladsen og de 100.000 kroner gik til Tune IF, der har 4.555 medlemmer. Tune ligger i Greve Kommune.
Læs også
I løbet af efteråret har TV2 ØSTJYLLAND og de syv andre TV 2 regioner været på jagt efter Danmarks mest Fantastiske Fællesskab.
Til at begynde med var der over 1.000 ansøgere. Ud af dem blev der fundet 80 regionale nominerede og derefter otte regionale vindere.
Et federe center
I Østjylland blev det Forlev Spejdercenter, der løb med sejren. Centret bliver ledet af unge mennesker, som laver arrangementer og aktiviteter primært for børn og unge.
Vinderen fik 50.000 kroner.
- Pengene skal bruges til at gøre vores center endnu federe. Så det er federe at være hernede for vores spejdere, sagde Anne Sofie Hemdorff fra Forlev Spejdercenter til TV2 ØSTJYLLAND, da førstepladsen var i hus.
Men i finalen måtte Forlev Spejdercenter altså se sig slået af et andet Fantastisk Fællesskab.
De fik flest stemmer ved landsfinalen
1. Tune IF
2. Bagenkop altid i bevægelse
3. Mejrup - det nære i det store