Fordobler antal af busser

Indsætter ekstra busser 

I morgen skærer DSB kraftigt på sine afgange mellem Jylland og Sjælland på grund af den igangværende strejke.

Det får Abildskou Busser, der flere gange dagligt kører mellem Aarhus og København til at fordoble kapaciteten på torsdagens morgenafgange.

- Vi fordobler kapaciteten på morgenafgangene torsdag fra Jylland til Sjælland og omvendt. På vores eftermiddagsafgange har vi mulighed for at indsætte ekstra busser, hvis det bliver nødvendigt, siger Jess Abildskou direktør i Abildskou Busser til TV 2 | ØSTJYLLAND.

På grund af problemerne hos DSB med især IC4 togene har Abildskou Busser i år indtil videre haft 20% flere passagerer i forhold til sidste år.