Forbrændt i slukningsarbejde
To mænd blevsøndag eftermiddag lettere forbrændt, da de forsøgte at slukke en brand i et træskur
20. apr 2015, kl. 11:01
Mere end 30 dage gammel
Søndag eftermiddag opstod der brand i et træskur på landejendom ved Gjerlev nord for Randers.
Ejeren forsøgte sammen med sin nabo at slukke branden, hvor de begge pådrag sig lettere forbrændinger.
Da brandvæsnet ankom, havde ilden så godt fat i skuret, at det ikke lykkedes at slukke branden, før skuret var nedbrændt.
Randers Brandvæsen oplyser til TV 2 | Østjylland, at det ikke vil være muligt at klarlægge årsagen til branden, og Østjyllands Politi har frigivet stedet, hvilket vil sige, at de ikke efterforsker branden nærmere.
Begge mænd, der kom til skade, har det efter omstændighederne godt.