Forældre klar til kamp

Vil forhindre de planlagte skolelukninger

01:47

1 af 2

Forældrene på fem folkeskoler i Randers går nu kamp for at forhindre de planlagte skolelukninger.

Tidligere på ugen blev der sat navn på de fem lokale folkeskoler, der skal lukkes, hvis kommunens nye skolestruktur bliver stemt igennem i byrådet.

Men tusindvis af forældre i Randers har ikke tænkt sig at lade politikerne lukke deres skoler uden modstand. Lige nu forbereder en række aktive forældre deres fælles udspil og de argumenter, der skal få politikerne til at ændre deres beslutning.

Formanden skolebestyrelsen på den lukningstruede Gjerlev-Enslev Skole, Camilla Trampedach Schultz, er blandt de forældre, der kæmper mod de kommende skolelukninger.

- Vi anerkender, at der mangler nogle penge på skoleområdet. Vi synes, det er helt, helt galt at lukke vores lille Gjerlev-Enslev Skole. Men vi er også klar til at komme med nogle forslag til, hvordan man kan finde nogle penge på en anden måde, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: Skolelukninger: Sparer man?

Hun bakkes op af Rikke Feldborg Fisker, der er mor til femårige Malte, der netop er begyndt på Vorup Skole.

- Jeg synes, det er under alt kritik, at vores børn dagen efter at de er startet i skole får at vide, at nu skal skolen lukke, forklarer hun.

Hvis Rikke Feldborg Fisker havde vidst, at den lokale skole skulle lukkes, ville hun muligvis slet ikke have ladet sin sin søn begynde på skolen.

- Han fylder først seks til oktober, så vi kunne godt have ventet. Jeg er vred over, at vi ikke fik det valg.

Se mere om forældrenes kamp mod skolelukningerne i videoen øverst på siden.