Følte sig uønsket i S

Ole Skiffard fortæller, at han ikke længere følte sig velkommen i Socialdemokratiet

04:58

1 af 2

Venstre kunne tirsdag offentliggøre at både Ole Skiffard og Susanne Ringe Sørensen skifter fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i Randers Kommune til Venstre.

Ole Skiffard forklarer, at skiftet blandt andet skyldes, at han ikke følte sig ønsket i Socialdemokratiet længere.

Se: S-politikere skifter til V

- Da jeg stemte imod skolestrukturen, var der nogen i partiet, som ikke ønskede, at jeg længere skulle være en del af det. De prøvede at få mig ekskluderet, men det kunne de ikke, siger Ole Skiffard, der blev medlem af Socialdemokratiet i midten af 90'erne.

Han fortsætter:

- Jeg har svært ved at sidde i en byrådsgruppe, hvor en tredjedel ikke ønsker mig. Det har jeg svært ved at leve med.

Se: V-formand: En stærk platform

Med tilgangen af de to politikere har venstre nu 13 byrådsmedlemmer i Randers, og sammen med Dansk Folkeparti og de Konservative sidder blå blok nu på 17 ud af 31 stole i byrådssalen.

Du kan se hele interviewet med Ole Skiffard øverst på siden, hvor han forklarer mere om skiftet fra Socialdemokratiet til Venstre, og at han ikke føler, at han svigter de vælgere, som stemte på ham ved kommunalvalget.