Fokus på børnesoldater

Århus Kunstbygning sætter fokus på krig og børn deltagelse i krig. Håbet er at vise det virkelige billede af krig for de østjyder, der måske mest forbinder krig med film og videospil.

Til at skabe fokus har Århus Kunstbygning i aften inviteret en tidligere børnesoldat, China Keitetsi til at fortælle om sine oplevelser. Det sker klokken 19.

Hendes besøg er en del af en større udstilling i Århus Kunstbygning, som fokuserer på livet som børnesoldat.

Udstillingen har titlen "Knappernes Krig - børn og krigens verden" og er en gruppeudstilling med 17 internationale kunstnere, der tematiserer børns udvikling og identitetsdannelse i relation til krig.

Udstillingen viser de chokerende realiteter i børnesoldaters tilværelse i forskellige krigsområder, hvor børn tvinges til at være reelle aktører i krige. Den vises i perioden 20. april - 12. august

9. maj kl. 19.00: China Keitetsi, tidl. barnesoldat og forfatter til bogen Mit liv som barnesoldat. Foredraget er en personlig og vedkommende beretning om det barske liv som barnesoldat i Uganda. Hun er i dag FN-flygtning og bosat i Danmark.

<a href="http://www.aarhuskunstbygning.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=113&Itemid=29" target="_blank">Læs mere her:</a>