Flot start på påsken
Det dufter lidt af forår i de kommende dage
Der er gode chancer for at få solen at se i løbet af de første påskedage.
På sin vej mod Danmark har vinden ifølge TV 2 Vejret afgivet en del af sin fugt over de norske fjelde. Dermed er det en tør og klar luft, der rammer Østjylland.
Dagtemperaturerne kommer til at ligge på omkring otte graders varme. Samtidig kommer solen til at skinne fra en næsten skyfri himmel - i hvert fald i de nærmneste dage.
- Overvejende solrigt til hele området. Jo længere nordpå man er i regionen, desto større er chancerne for blå himmel og sol. Bemærk også at vi har skruet lidt op for varmen i forhold til i dag (onsdag, red.), siger TV 2 Vejrets Per Christiansen i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt onsdag aften.
Mens der altså er udsigt til masser af sol torsdag, fredag og lørdag, bliver det formentlig mere skyet søndag og mandag.
Se den østjyske vejrudsigt i videoen øverst i artiklen.