Flest indbrud i Aarhus

Aarhus Kommune er den kommune i Danmark, hvor der i 2014 blev anmeldt flest indbrud

Landets politikredse modtog i 2014 36.628 anmeldelser om indbrud i beboelse, og Aarhus Kommune er det sted, hvor flest har anmeldt ubudne gæster. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I Aarhus Kommune modtog Østjyllands Politi 2.713 anmeldelser om indbrud i beboelse, og det er det højeste antal i landets 98 kommuner. I Samsø Kommune modtog politiet blot tre anmeldelser, og dermed er Samsø kun slået af Læsø, hvor der var to.

Efter Aarhus Kommune følger København med 2.679, Odense med 1.323 og Aalborg med 1.242 anmelderser om indbrud i beboelse.

Herunder følger en liste over antallet af indbrud i beboelser i de ti østjyske kommuner. Tallet til venstre viser placeringen på landsplan.

1. Aarhus: 2713

9. Randers: 608

21. Silkeborg: 474

31. Syddjurs: 399

32. Horsens: 388

36. Skanderborg: 350

39. Favrskov: 345

62. Norddjurs: 237

87. Odder: 111

97. Samsø: 3