Flere unge - færre boliger

Studerende har svært ved at få tag over hovedet

02:25

1 af 2

Netop i denne tid er flere 1.000 unge på boligjagt i Aarhus.

Efterspørgslen af boliger er større end normalt, fordi der er optaget ekstraordinært mange studerende på de aarhusianske uddannelsesinstitutioner.

Samtidig er antallet af boligannoncer på det private marked faldet med 10 procent.

Den hårde jagt på boliger rammer blandt andre Fie Dierichen fra Silkeborg. Hun bor i øjeblikket hjemme hos sin mor, men begynder om kun to uger at læse medievidenskab på Aarhus Universitet. Derfor vil hun gerne flytte.

- Det ville være helt vildt rart at finde noget at bo i, så man ikke både skal lære en masse nye mennesker at kende og samtidig flytte lige pludselig, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: Køber lejlighed til børnene

Aarhus Kommune er klar over problemet med at skaffe tag over hovedet på de mange nye studerende, der netop i disse uger flytter til Aarhus.

- Der er rigtigt meget pres på boligsituationen. Det er svært at finde et ledigt kollegieværelse, og det er svært at finde en lejlighed, siger rådmand for teknik- og miljø Kristian Würtz (S).

Som et midlertidigt tilbud til de studerende har Aarhus Kommune åbnet op for, at de studerende kan indlogeres i skurvogne på Godsbanen, indtil de finder en bolig.

Se mere i tv-indslaget øverst på siden.