Flere søger ungdomsboliger
Flere unge søger ungdomsboliger og kollegieværelser i Århus
Den samlede ansøgerliste er steget de sidste par år, og der er nu det højeste antal ansøgere i 4 år. Der er registreret 6.586 ansøgninger, og det er er omkring 1.000 flere end sidste år på samme tid.
Antallet af ansøgere svinger meget henover året, hvor der er flest registrerede ansøgere om foråret før uddannelsesstarten, som er efter sommerferien. Ansøgere kan nemlig søge op til 6 måneder før de ønsker boligen, og derfor er ansøgerlisten forskudt i forhold til den reelle efterspørgsel.
Det stigende antal ansøgere afspejler den generelle vækst i antallet af unge uddannelsessøgende i Århus.
Den øgede efterspørgsel efter ungdomsboliger betyder, at der er færre ledige boliger. Mens alle boliger er udlejet i efterårsmånederne, har der de seneste år været ledige boliger iforårsmånederne på enkelte kollegier.
I år er der færre ledige boliger end de to foregående år, og derfor er det samlede huslejetab mere end halveret i forhold til sidste år.
Det nuværende antal ansøgere betyder, at Koligiekontoret i Århus forudser et øget efterspørgselspres efter ungdomsboliger ved studiestart 2007 i forhold til de foregående år.