Flere penge på vej til fattig kommune: Skattestigning bliver mindre

Der er flere penge på vej til den hårdt trængte Norddjurs Kommune. S, V og DF vil blandt andet begrænse en kommende skattestigningen

Beboere i Trustrup i Norddjurs Kommune demonstrerede for en uge siden imod lukningen af den lokale skole.

Flere penge er kommet til den hård trængte kommune Norddjurs. Kommunen, der skal lukke en skole og skære ned på ældrepleje.

I weekenden er det kommet frem, at kommunen i 2019 og i 2020 vil modtage et bloktilskud på 5,1 millioner kroner.

Derudover vil en sanktion fra staten i forbindelse med en skattestigning ikke være så hård som forventet, og derfor vil provenuet blive 18 millioner kroner.

Læs også Lille by mister både skole og købmand: - Det går ad helvede til

Men i stedet for at holde fast i de penge, er S, V og DF blevet enige om at gøre skattestigningen mindre i 2019. Derfor ændres skattestigningen fra 1,3 til 1,1 procent.

Hvilket chokerer Enhedslistens kommunalbestyrelsesmedlem.

- Jeg er chokeret. Vil man virkelig blive ved med at lave mindre skattestigninger og ikke fjerne nogle af disse vanvittige spareforslag, siger Ulf Harbo (Enhl.) til TV2 ØSTJYLLAND.

05:13

VIDEO: Ulf Harbo (Enhl.) ønsker ikke, at skattestigningen skal blive mindre. 

Luk video

Han forklarer, at de gerne vil være med til at indgå kompromiser. 

- Vi vil gerne være med til at sætte skatten op til 1,3 i stedet for 1,5 og indgå kompromiser. Der er så mange flere penge nu, som vi ikke anede ville være, da vi var med til økonomiudvalgsmødet, siger Ulf Harbo. 

Læs også Flere penge til fattige kommuner: Norddjurs tager imod med kyshånd

Ulf Harbo ser helst, at man til tirsdagens kommunalbestyrelsesmøde åbner op for at forhandle budgettet igen. Det håber Socialistisk Folkeparti også på. 

- Vi håber, at få mere tid til budgetbehandlingen og så bruge mandag til at lave et ordentligt budget. Hvor der også er en menneskeligning. Vi har lavet meget hastværk, og vi har været under meget pres, siger Mads Nikolajsen (SF). 

Men det kommer ikke til at ske, hvis man spørger forligsparterne.

01:40

VIDEO: Mads Nikolajsen (SF) håber, at politikerne kan få mere tid til budgetbehandlingen. 

Luk video

Trækker besparelser tilbage

For her lyder det, at man også vil bruge en del af pengene til at trække nogle besparelser tilbage i 2019. Besparelsen på børn- og ungeområdet bliver 2 millioner kroner mindre, og på voksenpleje bliver besparelserne 4 millioner kroner mindre. Det står i den budgetaftale, som man er blevet enige om.

- Vi reducerer besparelse på voksenpleje. På Børn og Unge området, så reducerer vi med nogle konkrete forslag, siger Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

03:40

VIDEO: Borgmester Jan Petersen (S) fortæller, at de reducerer besparelserne på voksenplejen og nogle konkrete forslag på børn- og unge-området. 

Luk video

Sådan fordeles de ekstra penge

Økonomi: Fra 10,5 mio kroner til 10 mio kroner = 0,5 mio kroner
Erhversudvalg: Fra 2,6 mio kroner til 2,5 mio kroner = 0,1 mio kroner
Børn og Unge: Fra 16,1 til 14,1 mio = 2 mio. kroner
Voksenpleje: Fra 21 mio til 17 mio = 4 mio kroner

Jan Petersen vil hellere sikre en bred aftale i stedet for den alternative aftale han muligvis kunne lave med Enhedslisten og SF.

Ifølge Jan Petersen har det under hele budgetlægningsprocessen været kendt, at man kunne få en mildere sanktion.

- Man skulle lade være med at gå fra forhandlingerne, man skulle være blevet ved bordet. Sanktionen ville kunne blive reduceret, det var kendt stof hele tiden, siger Jan Petersen.

Læs også Frustrerede borgere i Norddjurs: - Politikerne skal vide, at vi er vrede

Venstre har i hele budgetlægningsprocessen fokuseret på at undgå en høj skattestigning, men understreger også, at der er nogle besparelser, der bliver købt tilbage.

- Det er et stort spil. Når der er nogle flere midler, så er det en forhandling om, hvor de skal hen. Nogle skulle gives til ikke at hæve skatten så meget, og andet skulle give til service, siger Kasper Bjerregaard (V), gruppeformand for Venstre i Norddjurs Kommune.

I alt skal Norddjurs Kommune spare 51,7 millioner kroner i 2019. 

13:55

VIDEO: En hel landsby på Djursland har sat sig selv til salg i protest mod Norddjurs Kommune, hvis politikerne altså gør alvor af planerne om at lukke den lokale skole for at spare penge. Tirsdag sendte TV2 ØSTJYLLAND live fra rådhuset i Grenaa, hvor bekymrede forældre fra Toubroskolen mødtes med borgmesteren for at få svar. Videoen er fra 2. oktober 2018.

Luk video