Flere lommetyverier i Randers
Ikke mindre end fire gange fik langfingrede tyve fat i randrusianeres tegnebog i løbet af onsdag.
24. jul 2008, kl. 12:54
Mere end 30 dage gammel
Det er som bekendt sommertid, og det betyder også lommetyvetid.
Fire gange blev der nappet punge i løbet af onsdagen i Randers.
Det skriver Randers Amtsavis.
Ifølge avisen fik to ældre damer stjålet deres punge i Dytmærsken. Den ene mistede 2000 kroner, mens den anden blev 650 kroner fattigere.
Over middag fik en 40-årig dame stjålet sin pung indeholdende 500 kroner i H&M.
Og klokken cirka 14.30 opdagede en kvindelig gæst på Café Blicher, at en kvindelig tyv var i færd med at fiske hendes pung op af taske. Politiet blev tilkaldt og fik taget tyven, der viste sig at være en 29-årig kvinde fra Bulgarien.