Flere indvandrerbørn dyrker sport: - De lærer at begå sig i vores land
Børn med ikke-vestlig baggrund kaster sig i stigende grad over sport
- Hvis han skal have halalslagtet kød og scorer to mål i snit, så finder træneren også ud af det.
Sådan lyder det fra Preben Astrup, der er konsulent for Danmarks Idrætsforening.
Læs også
Det er en fiktiv fodboldspiller, konsulenten omtaler, men det handler om børn, der dyrker sport. Børn med ikke-vestlig baggrund.
Dem er der rigtig mange af i Aarhus, og i løbet af de seneste otte år er der sket en drastisk fremgang, viser en ny analyse fra VIVE.
For otte år siden dyrkede 38 procent af aarhusianske drenge med ikke-vestlig baggrund således ikke sport i deres fritid. Nu hedder tallet 28, viser analysen.
- Vi har forholdsvis lige så mange drenge med ikke-vestlig baggrund, der spiller fodbold, som vi har danske drenge. Og de spiller ikke i de udsatte boligområder. De spiller i de etablerede fodboldklubber spredt ud over hele Aarhus, siger Preben Astrup til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Normer og fællesskab
Der er mange fordele ved, at drengene med ikke-vestlig baggrund så at sige kommer ind i kampen, mener Preben Astrup.
- De bliver del af et fællesskab, hvor de lærer normer, får et netværk og sproglige kompetencer. Hvis man går sammen med 14 drenge, der taler dårlig dansk, så bliver dit dansk bare ikke bedre, siger han og fortsætter:
- De får en forståelse af, hvordan man i øvrigt begår sig i et land som vores, normer og kulturer. Der ligger meget opdragelse i idræt, og der er vildt meget læring. Det er der mange af de unge drenge, der profiterer af.
Drenge er i denne sammenhæng børn i alderen 6-18 år, og mange aarhusianske drenge med ikke-vestlig baggrund spiller i Lyseng, Åbyhøj og Viby, lyder det fra Preben Astrup.
- Det gode er, at hvis de her drenge kan og vil spille fodbold, så er de attraktive - også for de fællesskaber derude, siger Preben Astrup til TV2 ØSTJYLLAND.
Flest spillere udefra
Hans Christian Hansen er bestyrelsesmedlem i IF Lyseng Fodbold og træner selv et U16-hold. Han genkender det billede, Preben Astrup tegner.
- Vi har set en klar tendens de seneste år. Vi har fået rigtig mange børn med anden etnisk baggrund, og de integrerer sig rigtig godt her. Over halvdelen af vores spillere er ikke fra 8270. Vi har fået mange spillere fra Gjellerup, Bispehaven og Rosenhøj, siger Hans Christian Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.
På sigt vil han gerne have, at børnenes forældre bliver frivillige i klubben, for den har hårdt brug for frivillige kræfter.
Alle er velkomne IF Lyseng Fodbold, og Hans Christian Hansen kan se flere fordele ved, at børn med ikke-vestlig baggrund engagerer sig i sportens verden.
- Jeg tror, de kommer lidt væk fra den dagligdag. De får et frirum, og de får et indblik i, at der er et andet liv uden for deres eget område, siger Hans Christian Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Gælder også piger og dommere
Det er ikke kun drengene, der har kastet sig over sport i løbet af de seneste år.
DBU har siden 2011 afviklet særlige fodboldskoler i udsatte boligområder for at støtte de lokale fodboldklubber
- Vi begyndte at sætte 'ekstrem meget fokus' på piger, og det været en kæmpe succes, og i dag er hver tredje deltager på vores DBU-fodboldskoler er en pige, og hver tredje frivillig er en kvinde, og de er kun i de udsatte boligområder. Det er faktisk en større andel end i de områder, der ikke er udsatte, siger Preben Astrup til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Mange unge mennesker med ikke-vestlig baggrund har også kastet sig over dommergerningen.
- Hver tredje fodbolddommer i Aarhus har ikke-vestlig baggrund. Det er en voldsom overrepræsentation, siger Preben Astrup og fortsætter:
- Det er en fantastisk oplevelse for en ung knægt at tage til Lystrup og dømme 22 hvide mænd, som bagefter kommer og siger: 'Tak, Mahmoud, det gjorde du fremragende'. Det har de ikke oplevet mange gange før, og det giver selvtillid og rygrad.