Flere indbrud i biler

På bare ét år er der sket en stigning på seks procent i antallet af tyveri fra biler i Århus-området.

GPS, dvd-afspillere, autoradioer. Der er kommet mere elektronisk isenkram i de danske biler. Og det frister nogle folk over evne.

I hvert fald viser nye tal fra forsikringsselskabet Topdanmark og politiet, at antallet af indbrud i biler er steget med seks procent fra 2006 til 2007.

Derfor råder forsikringsselskabet østjyderne til at tænke sig godt om i forhold til hvad, de lader ligge i bilen.