Flere flyafgange

Flere flysæder på ruten mellem Aarhus og København

Cimber Sterling opruster med yderligere 2 daglige frekvenser på hverdage på indenrigsruten mellem Aarhus og København.
De nye afgange begynder ved sommerfartplanen den 27. marts,

Cimber Sterling kommer dermed op på otte daglige returflyvninger, hvilket betyder at, ruten mellem Aarhus og København samlet set får 13 daglige returflyvninger, idet SAS, der i mange år var alene på ruten, beflyver ruten 5 gange dagligt.

Pris og frekvens afgør rejselyst
- Vi ved erfaringsmæssigt, at der er to forhold der spiller ind på efterspørgslen på indenrigsflyvningen: pris og frekvens, siger direktør for Aarhus Lufthavn, Ole Paaske.

- Prisen har allerede gennem længere tid, grundet konkurrencen mellem SAS og Cimber Sterling, været særdeles konkurrencedygtig, set i forhold til de alternative transportmidler - det er således ikke unormalt at kunne foretage en returrejse med fly til København til under 600 kr.

-  Der er ingen tvivl om, at det vil være medvirkende til at endnu flere indenrigsrejsende vælger de alternative transportmuligheder fra, og vender tilbage, hvor vi mener de hører hjemme - i et flysæde, siger lufthavnsdirektøren.