Finanskrise giver billigere håndværkere
Finanskrisen gør håndværksmestre sultne efter opgaver. Århus Kommune tager nu skrinlagte byggeprojekter frem igen.
Finanskrisen er ikke ubetinget noget, Fanden har skabt.
På grund af krisen har Ældreforvaltningen i Århus Kommune kunnet tage to store og ellers skrinlagte byggeprojekter med over 100 plejeboliger frem fra skrivebordsskuffen.
Ifølge Jyllands-Posten får krisen i byggebranchen får nemlig håndværksfirmaer til at sænke prisen i håb om at sikre sig de eftertragtede opgaver.
Chef for bygningsafdelingen i magistraten for sundhed og omsorg, Henning Madsen, vurderer, at priserne er faldet med 10 procent. Dermed kan projekterne nu holde sig under det såkaldte rammebeløb, som er en øvre grænse for, hvor meget ældreboliger må koste at opføre pr. kvadratmeter.