Finalist: Rengøringen - Sundhedsvidensk. Fakultet
80 pct. ikke-etniske danskere på arbejdspladsen i Aarhus sikrer stor arbejdsglæde
23. feb 2011, kl. 17:59
Mere end 30 dage gammel
De 50 medarbejdere trives i stor stil i rengøringsteamet på Aarhus Universitet.
Ledelsen går meget højt op i, at de mange udlændinge lærer det danske sprog. Og samtidig er de etniske danskere meget glade for at møde deres udlandske kolleger både i arbejdsmæssig forstand, men også privat, hvor de danske medarbejdere lærer en masse om fremmede kulturer.
Hanne Christensen, der har indstillet arbejdspladsen til konkurrencen om at blive Østjyllands bedste, fortæller om en chef, der er helt i øjenhøjde med sine ansatte.
- Vores chef møder selv ind om natten for at være sammen med sine medarbejdere, fortæller Hanne Christensen i sin indstilling til TV 2 | ØSTJYLLAND.