Filmsatsning gav ikke flere turister: Man skal tænke langsigtet

02:27

En randrusiansk filmsatsning trak ikke filmturister til byen

For få år siden havde filmen Comeback gallapremiere i Randers. Flere af filmens scener var nemlig filmet i rundt omkring i byen og på Hotel Randers.

- Der kom et stort filmhold, og der blev lavet en masse ting her i byen. Så man kunne lave de optagelser, der skulle til, så det gav god omsætning, mens det filmhold var her, siger turischef ved VisitRanders, Anne-Mette Knattrup.

Da TV 2 ØSTJYLLAND i dag spurgte borgere på gaden i Randers, om de kunne huske, hvad det var for en film, der blev optaget i byen, var svaret fra de fleste nej. 

Læs også Galla-stemning i Randers

Og hos turistkontoret i Randers har de da heller ikke kunne mærke, at en spillefilm som Comeback har sendt mange filmturister til byen.

- Nej, ikke sådan konkret på den måde. Dér skal man bare se det som en del af hele den samlede image-markedsføring, som vi laver på Randers, siger Anne-Mette Knattrup.

Primært i København

Anne Marit Waade, der forsker i filmturisme, fortæller da også, at filmturisterne i de fleste tilfælde vælger hovedstaden over Østjylland.

- Med kendte danske TV-dramaer, der virkelig ses i udlandet, der er der et stort potentiale. Der kan vi se effekten af turister, der kommer til, men det er primært i København, siger Anne Marit Waade.

Anders Berthelsen havde hovedrollen i filmen Comeback, der blev optaget i Randers

Og hvis man gerne vil tiltrække filmturister, så skal man turde satse på mere end bare en enkelt film, mener forskeren.

- Hvis du vil det her, så skal du tænke over en lang periode, og du skal i kommunal sammenhæng se, hvordan man kan udvikle på det her felt og ikke kun prøve en enkelt sæson og så tænke, nå der kom jo ikke nogen turister. Man skal tænke mere langsigtet, siger Anne Marit Waade. 

På trods af, at de ikke kunne måle nogen besøg fra filmturister i Randers, så mener turistchefen, at støttepengene til Comeback var givet godt ud.

- Det er jo ikke det eneste succeskriterie. Der er også andre succeskriterier i at få markedsført, synliggjort og profileret en by, siger Anne-Mette Knattrup.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.

01:45

VIDEO: Se, hvordan det så ud, da der i 2015 var gallapremiere på Comeback i Randers.

Luk video
00:53

Video: Her kommer øko-køerne (endelig) på græs!

Læs mere