Fik næsten bank af bundhold
Randers HK måtte nøjes med uafgjort
15. sep 2014, kl. 21:36
Mere end 30 dage gammel
Det var lige ved at gå galt for Randers HK, da holdet her til aften mødte bundholdet Nykøbing Falster Håndboldklub.
Nykøbing Falsters håndboldkvinder havde tabt de første tre kampe i denne sæson inden mandagens møde med storfavoritterne fra Randers HK.
Alligevel lykkedes det ikke Randers HK at vinde udekampen mod Nykøbing Falster, der overraskende endte 21-21.
Tværtimod var det tæt på en mindre sensation, for hjemmeholdet førte med to mål kort før slutfløjt.
Nykøbing Falster var foran med 12-9 ved pausen og så længe ud til at kunne tage sejren mod Randers, der var langt fra vanligt topniveau.
Efter aftenens kamp ligger Randers HK på en samlet fjerdeplads i Dame Håndbold Ligaen.